ARKI KIT

Vi har gjort det nemt at bygge selv med ARKI kit

Konceptet er arkitekttegnede møbler og uderums inventar som færdige byg-selv pakker – komplet med alle komponenter, hjælpeværktøjer, instruktioner og trin-for-trin guides til både forberedelser og montage.

Alle ARKI kit design er skabt af træ i standard dimension, som kan købes i dit byggemarked. Hvorfor? - Fordi det sikrer dig adgang til smukt og sammenhængende uderumsinventar, det holder prisen på det endelige produkt nede, og giver dig frihed til selv at vælge det træ du ønsker at bygge af.

Bæredygtigt? – ja, det mener vi. Gør-det-selv tilgangen sikrer, at der kan bygges i massivt træ, med lang levetid. Kun de ønskede møbler produceres lige netop der, hvor de skal bruges. Det er der sund logik bag.

 

 Du kan læse mere her

Produkter

Vi hare fire ARKI kit produkter i sortiment:

  • Solbænk
  • Sidebord 
  • Plint 
  • Planteplint

 

Indhold i box-kit:

Visuel trin-for-trin vejledning del 1: opsavning og forboring, vejledning del 2: montage og byggevejledning, hjælpeskabeloner, bits, træ-bor, rustfri højkvalitets A4 skruer type A,B,C (resistente for garvesyre i træ), samt beslag.

Træ:

Bagpå hver ARKI kit står, hvor meget træ der skal bruges samt hvilke dimensioner træet skal have.  

 

Solbænk

Tankerne bag! 

Varmt træ, godt selskab, en plads i solen. Solbænk model 0119, er skabt med det sigte at skabe et uimodståeligt fixpunkt i ethvert uderum. 

Der er noget magisk over store flader i lækkert træ, som trods al sin hårdhed, opleves varmt og blødt i solen. Det inviterer til ophold og oplevelser af den stille slags, …bare at være til. Eller for den sags skyld, gode grin og dybe samtaler når solbænken deles med én man har nær. 

Solbænken er med sit solide ydre godt forankret og skaber dermed oplevelsen af en tryg og rolig base, hvor dagen, vejret, og tiden kan glide stille forbi. Model 0119 er et loungemøbel, som bliver et omdrejningspunkt, uanset konteksten. 

Et tidløst møbel man kommer til at holde af. 

 

Sidebord/base

Tankerne bag! 

Model 0120 Sidebord & Base er ikke skabt til at stå alene. Det er derimod det lille ekstra element, du med fordel kan bruge til at binde andre af ARKI kit produkterne sammen.

Om det er som sidebord til en fritstående Solbænk, eller som element der forener flere varianter af Plinte til en sammenhængende loungezone er op til dig. Uanset hvordan, bliver du glad for den enkle mulighed for at få et sted at sætte koppen, eller måske lægge benene op. 

Model 0120, kan også tilpasses en funktionel brug, som base for en parasol og eventuelt tilføjes ekstra vægt med et par fliser, så enkelt kan det gøres. 

Brug model 0120 til at fuldende dit hyggehjørne.

Plint

Tankerne bag! 

Hvor enkelt kan det egentlig være - en trappesten i solen, kajkanten, en varm kampesten eller stammen fra et gammelt træ - det handler jo bare om at sidde. Der hvor verden bliver helt enkel, og hvor en lun flade måske med et tæppe over benene giver allermest mening. 

Det er formålet med en Plint model 0419, det er et rummeligt element, som kan placeres opad noget, ud fra- eller måske fritstående i landskabet, på græsset, på terrassen. Lige der hvor der skal skabes en ny farvoritplet i solen. At plinten så, på en og samme tid er et udtryk for et helt enkelt og uprætentiøst design med fokus på enkle- men effektive håndværksmæssige løsninger, gør blot mulighederne for at indrette og iscenesætte med den som omdrejningspunkt stærkere. 

Plint model 0419 kan stå vejrbidt, mellem potter og krukker, eller den kan få et helt andet udtryk med bløde puder og tæpper – fantasien sætter rammen. 

 

Planteplint

Tankerne bag! 

Planteplinten model 0619 er tænkt som en tilføjelse til den klassiske plint, men kan også sagtens stå alene. Udgangspunktet har igen været at skabe et enkelt og ikke-dominerende rumskabende element, som kan iscenesættes og skabe et naturligt sted for hyggeligt samvær. 

Muligheden for at kombinere en sidde- og hvile zone med en beplantning af for eksempel spiselige- eller duftende urter eller for den sags skyld ynglings blomster i fuldt flor. Det er vel noget af det nærmeste man kommer en komprimeret udgave af det klassiske haverum. 

Med model 0619 smelter funktionerne sammen. Her er man tæt på at kunne se naturen gro og måske oveni købet smage på den, alt i mens man nyder roen - uanset om placeringen er et hjørne i en åben have eller en tagterrasse i indre by.

Josefine Gosvig
Salgs- & E-handelskoordinator
Mob.: +45 21 68 42 37
jog@froeslev.dk